Endelig kan du få en
komplet webshop løsning.

Kom hurtigt igang med e-handel på alle enheder,
og sælg dine produkter på internettet.

Din komplette løsning

Brugervenlig

En gennemarbejdet og brugervenlig webshopløsning, der kan hjælpe dig med at sælge på nettet.

Email inkluderet

Din webshopløsning inkluderer op til 10 mailkonti á 1GB, med dit eget domænenavn.

Dansk domæne

Et dansk (.dk) domæne er inkluderet i din webshopløsning hele det første år.

Responsiv

Brug en gratis responsiv designskabelon - eller design din helt personlige.

Fri support

Med din webshopløsning er der inkluderet gratis dansk support på både mail og telefon.

Gratis demo

Prøv en gratis demo webshop i 30 dage, før du beslutter dig om du vil fortsætte.

Klar til at komme igang med e-handel?

Hurtigt op at køre med en Basis webshop
  • Gratis oprettelse og 250MB diskplads - rigeligt til at komme godt igang!
  • Ubegrænset antal produkter og op til 3 varianter af hvert produkt.
  • ...og meget mere!


    319,00 kr. pr. måned

  • Læs mere...
Øgede muligheder med en stand. webshop
  • Alt inkluderet i basis webshoppen, og meget mere!
  • Udvidet produktdata, og flere muligheder for kreativ markedsføring.
  • Avanceret salgsstatistik, og meget mere!


    499,00 kr. pr. måned

  • Læs mere...

Lav din egen webshop med ScanNet

Hvis du kunne tænke dig at udforske webshops mere, bør du derfor læse med her. Vi vil gå mere i dybden med ScanNet, og hvad det er, som de kan tilbyde.

Dermed kan du også finde ud af, om ScanNet er det rigtig webshop program til dig og måske blive lidt klogere på, hvad du skal være opmærksom på.

Når du hoster med Scannet webshop, er det vigtigt du har en af de hurtige internetudbydere i Danmark. Det anbefaler vi du sørger for, sammen med webshoppen.

 

Professionelt og brugervenligt design

Én af de sværeste ting, hvis man selv laver sin hjemmeside er at få designet til at se professionelt ud. Design og grafik er ualmindeligt vigtigt, da det er det førstehåndsindtryk, som de besøgende får.

Hvis en side ser uprofessionel ud, er der stor risiko for, at en potentiel kunde ikke har lyst til at betro fortrolige oplysninger som eksempelvis kreditkortoplysninger til webshoppen. Kort sagt så er det ikke længere nok at have en side, der fungerer. Den skal også se godt ud og være visuelt tiltalende. Et godt design på din hjemmeside er også med til at øge omsætningen, da siden bliver mere overskuelige. En potentiel kunde ønsker ikke at bruge lang tid på at finde deres vare og gennemføre købet.

I forhold til design er det også, at det er responsivt. Hvis en side er responsiv, betyder det at sidens indhold bliver tilpasset til den enhed, som den bliver vist på. Det er især blevet vigtigt indenfor de seneste år, hvor flere og flere handler fra tablets og mobiltelefoner, som har en mindre skærm. Dermed er responsivt design en nødvendighed, hvis du ikke vil miste kunder.

Hos ScanNet får du et stort udvalg af forskellige skabeloner, som kan personliggøres til at passe til din butik. Hvis du ønsker at få en unik side, stiller de også samarbejdspartnere til rådighed, der kan lave et unikt design til din side, så du er sikker på at skille dig ud.

Hvis du mangler inspiration til dit design, kan du også tage en snak med deres konsulenter, som gerne giver råd i forhold til din sides opbygning. Godt design er ikke en garanti for, at en webshop får succes, men det er et godt skridt på vejen.

 

Nem integration

Én af de områder hvor folk ofte løber panden imod muren, når det gælder webshops, er når det kommer til integration med andre programmer. Ofte er integration ikke et tema i starten, når webshoppen først oprettet. Der er nemlig sjældent behov for integration med eksempelvis E-conomic i webshoppens begyndelsesfase, da der ofte er så få konverteringer på siden, at regnskabet kan ordnes manuelt. Efterhånden som webshoppens omsætning vokser, begynder administrationsarbejdet dog ofte at tage overhånd, og her bliver det nyttigt med nem integration.

Med ScanNets webshop løsning får du nem integration til værktøjer, der blandt andet sikrer optimal ordrehåndtering. Det sikrer, at din behov kan tilpasses efterhånden som din webshop vokser. Det er en uundværlig feature, hvis du er seriøs med din webshops fremtid og noget vi varmt anbefaler, at en webshops løsning skal have.

Hvis du har specielle behov i forhold til integration af programmer, kan du også kontakte ScanNet og få vejledning. Dermed sikrer du også, at du ikke overser værdifulde integrationsmuligheder, som både kan spare dig tid og ikke mindst penge.

 

Stabile og sikre betalingsløsninger

Mange webshopejere vil fortælle dig, at det mest kritiske punkt i en købsproces er ved betalingen. Rigtig mange webshops taber penge på at varer bliver efterladt i kurven i stedet for at købet bliver gennemført.

Dette er ikke noget, som du fuldstændig kan undgå, men stabile betalingsløsninger er et godt skridt på vejen.

Samtidig er det vigtigt, at der tilbydes et bredt udvalg af betalingsløsninger. Det vil sige, at webshoppen naturligvis skal modtage et bredt udvalg af de mest almindelige kort i Danmark, så man ikke risikere at miste kunder, som ganske enkelt ikke har det rigtige kort til at betale med. Derudover kan det også være en god idé at integrere andre betalingsløsninger – eksempelvis Mobil Pay, som også er blevet udbredt, når det gælder e-handel.

Betalingsløsningen skal også være stabil i drift, og der må ikke ske fejl, når en kunde forsøger at gennemføre betalingen. En kunde behøver kun opleve fejl én enkelt gang før de opgiver og tager deres penge til en anden webshop. Det er de færreste produkter, der kun forhandles ét sted, så stabilitet er et must, hvis du vil undgå at forære kunder til konkurrenterne.

I sidste ende er sikkerheden dog det vigtigste, når det kommer til håndtering af personlige oplysninger. Et eneste brist er nok til at så tvivl om sikkerheden på din side og for altid stemple den som utryg at handle på.

Alle disse ting er der taget højde for med ScanNets webshops, hvor sikkerheden er i højsædet, når det gælder betalingen på siden.

 

Hjælp til online marketing og SEO

En side er ikke meget værd, hvis du ikke får besøgende. For mange nye webshopejere er onlinemarkting en jungle, og det er nemt at smide en masse penge efter markedsføring, som ikke bidrager med salg. ScanNet hjælper blandt andet med opsætningen af AdWords kampagner, som er betalt trafik fra Google. Med AdWords betaler du et beløb for hver besøgende, der kommer ind på siden via AdWords annoncer. Beløbets størrelse varierer efter, hvor attraktivt søgeordet er, og i mange tilfælde kan der være mange penge at hente ved finde de rigtige ord. Et søgeord som ”julepynt” vil eksempelvis ofte være dyrt, da det er meget populært, men samtidig er det også meget generelt. Alternativt kan søgeordene ”røde julekugler” have langt færre søgninger og derfor være billigere per klik. Til gengæld er søgeordene også langt mere specifikke, og derfor er der chance for, at kunden er længere i købsprocessen end en kunde, som bare havde søgt efter julepynt generelt.

Som et modstykke til AdWords er der også organisk trafik. Organisk trafik fås, når din hjemmeside fremkommer ”naturligt” på Google under forskellige søgeord. Når der bruges gåseøjne, så skyldes det, at man ikke kommer frem på Google uden at lægge en vis portion arbejde i det. Dette kaldes søgemaskineoptimering eller SEO.  Fordelen ved den organiske trafik er, at du ikke skal betale for hvert klik.

Hos ScanNet rådgiver de gerne om søgeord og hjælper dig med at finde dem, som du bør fokusere på. Her kan der igen tænkes på eksemplet med julepynt fra før. Det er muligvis ikke realistisk for en nystartet webshop at komme til tops blandt de mest populære søge, så ofte handler det om at tænke kreativt og finde mere præcise termer. I sidste ende kan det være bedre at få 100 besøgende fra 10 specifikke søgninger, end 1000 besøgende fra ét meget bredt søgeord.

 

Integrerede fragtløsninger

Når din webshop er oprettet, og der er lavet søgemaskineoptimering, så vil du forhåbentligt også begynde at få køb på siden. Til dette er det vigtigt at have integrerede fragtløsninger klar, så kunderne kan modtage den optimale service.

Der er hård konkurrence indenfor mange brancher, og kunder vil ikke finde sig i at skulle vente i en uge på at modtage en vare.

ScanNet tilbyder forskellige fragtløsninger, så du kan finde den, der passer bedst til din webshop. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilken type af varer du skal sende. Med andre ord kan priserne for pakker variere fra fragtfirma til fragtfirma alt efter vægt og volumen.

Ved at integrere en fragtløsning får du også hænderne fri til at fokusere på vigtigere ting i shoppen, og det bliver nemmere at give en god service til kunderne.

 

Prøv en gratis webshop demo

Hvis du er nysgerrig med hensyn til ScanNet og deres webshop system, kan vi anbefale dig at besøge dem her. De stiller gratis en demo til rådighed, så du kan udforske deres funktioner kvit og frit i en måned. Dermed får du en chance for at lave en webshop med deres system og vurdere og der er de rigtige funktioner tilgængeligt.

Som tidligere nævnt er det særdeles vigtigt at udforske systemets funktioner i starten, så man er helt sikker på, at de også kan dække ens behov senere hen. ScanNet er yderst fleksibel, så det er værd som minimum at prøve dem af og se, om deres service passer til ens behov.

Du kan også prøve at kaste et blik på deres referencer og se, hvad andre har gjort med de værktøjer, som ScanNet har stillet til rådighed. Deres skabeloner betyder nemlig ikke, at du får en upersonlig og intetsigende webshop – tvært imod.

Herfra kan vi kun give de varmeste anbefalinger og endvidere anbefale dig at læse videre, hvis du gerne vil lære noget om hosting, markedsføring og hvilke varer, der egner sig til salg online.

 

Vælg produkt til din webshop

Én af de første spørgsmål, som du mødes med, når du beslutter at starte din egen webshop er, hvad du skal sælge. Det er først, når denne beslutning er truffet, at du for alvor kan begynde at kigge på design af siden, logo og ikke mindst navn. Kort sagt kan du hverken lave hjemmeside, købe domæne eller noget andet før der er styr på denne lille detalje.

Det er en stor beslutning at tage, for når den først er truffet og arbejdet er i gang, så kan det blive omkostningsfuldt at ombestemme sig. Derfor har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du vælger et godt produkt, som du får held med at sælge i din webshop.

 

Følg din passion

Du kommer til at tilbringe meget tid med at arbejde med din webshop. Derfor kan det være en god idé at vælge et produkt, der ligger indenfor dit interessefelt.

Når du vælger et produkt, som du har en interesse for, så er der større chance for, at du forstår at vælge de rigtige mærker, fordi du selv har erfaring. Samtidig får du også mulighed for bedre at markedsføre produktet, da du kender miljøet.

Viden om ens produkt er en kæmpe fordel, og en personlig interesse vil hjælpe dig med at holde modet oppe, hvis det tager lidt tid før forretningen er oppe at køre.

Det er vigtigt at sige, at du naturligvis ikke ukritisk skal sælge et produkt bare fordi du er passioneret omkring det. Det er vigtigt at forholde sig til markedet og konkurrenterne, men passion skader bestemt ikke.

 

Find din niche

Hvis du har et begrænset budget, så kan det være en god idé at starte med at forholde sig til én niche af markedet. Hvis din passion eksempelvis er sport, kan det ske, at du skal starte med bare at sælge løbeurer. Til gengæld skal du sørge for at markere dig som en ekspert på dette område, så har et stort sortiment, der både henvender sig til begyndere og mere erfarne løbere.

Når du vælger en niche, så er det nemmere at have et tilstrækkeligt udvalg af produkter. Samtidig letter du også markedsføringen, da det er en meget specifik kundegruppe, som du ønsker at få ind i den webshop.

Det er selvfølgelig vigtigt at huske på, at en niche kan være både bredere eller mere snæver end eksemplet, der lige er nævnt. Det gør bestemt ikke noget, at der ikke findes andre webshops i samme niche. Til gengæld bør du være opmærksom på, at du ikke bevæger dig ind på et marked, som er overbefolket – eksempelvis markedet for telefoncovers har været særdeles overbefolket i lang tid. Dermed er det ikke en niche, som du vinder noget ved at begrænse dig til.

 

Find leverandør

Det kan ofte være en udfordring at finde den helt rigtige leverandør til din webshop. Mange er fristet til at sælge de mest kendte mærker, men det er også oftest her, at der er den største konkurrence.

Overvej hvad din webshops største force skal være. Om det skal være udvalg, kvalitet eller pris. Du kan nemlig ikke nødvendigvis tilbyde dine kunder alle tre ting.

Ideelt finder du en niche, hvor det er muligt at kunne tilbyde to af disse ting. Det vil sige, at du eksempelvis har eksklusive løbeure til en god pris, men til gengæld er du gået en smule på kompromis med udvalget.

Når du har afgjort disse ting med dig selv, kan du finde den rigtige leverandør, som passer til dine behov. Du bør også læse købeloven, så du er opmærksom på, hvilke rettigheder du har. Dette er især vigtigt, hvis det er din første webshop, og du ikke har meget erfaring på området. Hvis du kender dine rettigheder, så sikrer du dig bedre imod at blive snydt.

Hvis du handler fra udlandet, er det også vigtigt at have styr på importreglerne. Disse kan især blive lidt langhårede, når der skal handles fra lande, som ligger udenfor EU.

 

Tænk forsendelsen med

Det er meget få webshops, hvor der ikke er produkter, som skal sendes som pakker. Derfor bør du også medtænke forsendelsen, når du vælger produkter.

I forhold til forsendelse, betaler man oftest for volumenvægten. Det vil at eksempelvis en dyne også kan blive dyr at sende, da den fylder meget.

Hvis du vælger at forhandle enten store eller tunge ting, bør du sørge for, at der er en vis værdi bag produktet. Hvis det er billige produkter, er der nemlig grænser for, hvor meget kunder vil betale for forsendelsen, og du kan ende med at miste penge på hver handel.

Besøg eventuelt selv de forskellige forsendelsesløsninger i Danmark og læs mere om deres priser og vilkår. Det er under alle omstændigheder en god idé at have styr på dette, før du kaster dig ud i at købe lager. Igen vil vi gerne anbefale, at du læser købeloven, da dine købere også har visse rettigheder. Det hjælper også dig med at give en bedre service.

 

Dit lager

De fleste webshops har en lager, hvilket kan være en god idé, da det gør det muligt at levere bestillinger hurtigere. De fleste kunder forventer at modtage deres bestilling indenfor et par dage, når de handler i en webshop. Derfor hjælper det heller ikke noget, hvis du først skal til at bestille hjem fra udlandet, når du modtager en ordre.

Du bør imidlertid være opmærksom på, hvor mange du skal bruge af hver vare. Start med at bestille forsigtigt hjem til du har dannet dig et overblik over, hvilke produkter, der sælger bedst. Dette er især vigtigt, hvis du eksempelvis handler med tøj, som kan gå af mode og dermed blive til et restlager.

Kort sagt bør du ikke lade dig lokke for meget af mængderabatter i starten. Opbyg et mindre lager, så du kan teste markedet, og så kan du altid begynde at jage mængderabatter senere.

 

At skabe et marked

Vi har allerede talt om det at finde en niche, og hvorfor det er en god idé. Du bør imidlertid også være forsigtig, når du finder en niche. Man ser mange webshops, der forhandler produkter fra udlandet, som ikke er udbredte i Danmark. Dette kan være en stor udfordring, da markedet ikke nødvendigvis eksisterer i Danmark endnu. Dette kan både være en fordel, men også en ulempe.

Problemet ved at vælge ukendte produkter fra udlandet er, at produktet er ukendt i Danmark. Det kræver en vis uddannelse af forbrugerne, der skal vide, hvorfor de har behov for produktet.

Hvis du vælger et sådant produkt, skal du være forbedret på, at du får en ekstra udfordring i forhold til markedsføringen. Hvis det lykkedes for dig, kan det imidlertid også have enorme fordele for dig og din webshop.

Vi kan anbefale, at du eventuelt læser vores guide til markedsføring, som du finder lidt længere nede på siden.

 

Alt kan sælges online

I sidste ende kan alle produkter sælges på internettet. Der er bare visse produkter, som giver mere udforing end andre. Vi skal ikke mange år tilbage før folk stadig var kritiske overfor at handle tøj og sko på nettet, mens det i dag er den mest handlede vare. Hvis du brænder inde med en god idé, så bør du derfor kaste dig ud i det.

I sidste ende er det vigtigste bare, at du har overvejet din handlingsplan grundigt. En god opstart kan gøre en stor forskel i forhold til den videre succes med din webshop. Hvis du stadig er i tvivl med, hvad du skal sælge, så slå koldt vand i blodet. Det er bedre at gå og gruble lidt end at kaste sig ud i noget, der ikke er gennemtænkt. Det kan blive en dyr oplevelse, hvis du satser på det forkerte produkt.

Søg gerne inspiration i udlandet, men vær opmærksom på, at der kan være kulturelle forskelle, som betyder at det danske marked endnu ikke er modent til et bestemt produkt. Dette betyder ikke, at produktet ikke kan sælges på det danske marked, men derimod bare, at det kræver, at du udviklet et godt koncept, der nemt gør produktet tiltalende for danske forbrugere.

.dk

Bestil nu!

€6,25/år

.com

Bestil nu!

€12,50/år

.net

Bestil nu!

€12,50/år

Markedsføring af din webshop

Det nytter ikke noget at have en flot og avanceret webshop med alle de rigtige funktioner, hvis man ikke får nogen trafik. Du skal være forberedt på, at det kun er en mindre procentdel, der rent faktisk køber noget, når de besøger din side. Derfor handler det selvfølgelig om at få en vis volumen af trafik ind på din webshop, men mest af alt handler det om at få de rigtige besøgende ind på siden. Der findes mange kilder til markedsføring, og selvom du ikke behøver at bruge dem alle, så er det bedst at have kendskab til dem alle. Dette kendskab vil også gøre dig bedre rustet til at udvælge den markedsføring, som passer bedst til din webshop.

Det er især vigtigt at have styr på disse ting, hvis du selv har lavet din egen webshop og derfor også gerne vil stå for din egen markedsføring.

 

Reklame i almindelige medier

Før i tiden var aviser, ugeblade, skilte, radioer og tv de almindeligste kilder til reklame. Hvis du ejer en webshop, vil du også nå et punkt, hvor du overvejer mindst én af disse.

Umiddelbart kan de traditionelle medier virke som en god måde at nå ud til en stor målgruppe, men der er meget, som tyder på, at det er penge ud af vinduet. Det helt store problem med disse medier er, at der er langt fra at se eller høre en reklame og så til at tænde computeren og gå ind på hjemmesiden for at gennemføre et køb.

Samtidig er disse typer reklame også ofte dyre, hvilket ikke stemmer overens med det afkast, som man får ud af det. Det er især vigtigt at være opmærksom på dette i opstartsfasen, hvor det handler om virkelig at prioritere ens penge, så de bliver brugt rigtigt.

Et sidste problem med disse medier er, at du ikke har forudsætninger for at undersøge, hvor effektiv en reklame er. Hvis du lancere en kampagne, kan du måske se en stigning i besøgende, men du kan ikke påvise, hvor stor en procentdel, der rent faktisk er kommet på grund af reklamen, og hvor stor en procentdel, der er kommet af andre årsager.

Alle følgende markedsføringskanaler har den fordel, at du præcist kan måle effektiviteten af dem på Google Analytics, hvilket vil hjælpe dig til at blive mere effektiv i din markedsføring.

 

Google Adwords

Google Adwords er de første søgeresultater, der dukker op, hver gang du laver en søgning. Det er betalte hits, hvor ejeren bag siden betaler et beløb for hvert klik.

Fordelen ved at bruge Google Adwords er, at du vil opleve øjeblikkelige resultater i form af ekstra trafik, hvis du har sat alt rigtig op. Hvis du har lavet en fejl i din opsætning og ikke får nogen trafik, så koster det omvendt ikke noget, og du kan gøre det om.

Google Adwords kan være en mindre videnskab, og der findes mange virksomheder, der udelukkende specialiserer sig i at skabe kampagner. Heldigvis findes der også masser af gode guides, der kan hjælpe dig med at blive god, så vi gennemgår kun det basale her.

Hvis du anvender Google Adwords til at markedsføre din side, så skal du være opmærksom på, at forskellige søgeord har forskellige priser. Disse priser kan ligge helt ned til få ører, så der er mulighed for at hente nogle klik.

Når man taler om Google Adwords vil man ofte skelne mellem short tail og long tail keywords. Her er keywords et andet ord for søgeord og er altså de ord, som du gerne vil findes på. Short tail betyder, at det er et kort søgeord, som også ofte er meget generelt. Det betyder, at der er rigtig mange søgninger på ordet, men til gengæld er der også meget konkurrence om at ligge i toppen. Long tail er derimod lange og specifikke søgeord, som oftest er på fire ord eller mere. Her er konkurrencen lav, og det betyder også, at prisen pr. klik er lav.

Google Adwords fungerer nærmest som en auktion. Den der byder højest på et søgeord, er også den, der får vist sine reklamer. Det kan derfor være en god idé at vælge long tail keyword, som ikke har samme konkurrence, som short tail keywords.

En anden fordel ved at vælge long tail keywords er også, at de er meget specifikke. Der er måske færre søgninger, men dem der foretager søgningen ved til gengæld, hvad det er de vil have. Hvis du får trafik fra long tail keywords, så er der dermed også en større sandsynlighed for, at der bliver gennemført køb på din side.

Når du er i opstartsfasen, vil vi anbefale, at du primært fokuserer på long tail keywords. Dette skyldes, at dit budget vil holde til længere tids reklame, og der er større sandsynlighed for, at du oplever succes, da du ikke skal konkurrere med store webshops på samme måde. Det kan kræve lidt øvelse og research at finde de helt rigtige søgeordskombinationer, men Google Adwords stiller værktøjer til rådighed, som du kan bruge til at hjælpe dig.

 

Organisk SEO

Organisk SEO bruger man til at betegne den optimering, der får ens naturlige placering på Google højere op. Det vil sige, at man forsøger at rangere i toppen af de søgeresultater, der dukker op under Google Adwords annoncerne.

Fordelen ved organisk SEO er, at du ikke skal betale for de klik, som fører folk ind på din webshop. I længden kan det være en store besparelse. Undersøgelser tyder desuden på, at mange med vilje undgår de betalte søgeresultater og springer direkte ned til de organiske. Derfor er det en rigtig god idé at gøre en indsats på dette område.

Mange virksomheder investerer store summer i optimering af deres organiske søgeresultater, men du kan også gøre meget ved selv at ligge lidt arbejde i det. Groft talt rangerer Google søgninger efter et demokratisk princip, der betyder at de sider, der har fået flest ”stemmer” også er dem, der ligger øverst. I dette sammenhæng er et link fra en anden side det samme som en stemme. Det vil sige, at hvis der eksempelvis er nogen, som laver et blogindlæg og linker til din side, så vil det tælle som en ”stemme”. Før i tiden blev dette udnyttet groft og spam-links var udbredte, da det udelukkende var mængden, som talte. I dag kigger Google imidlertid også på relevansen og kvaliteten af de links, som du får. Det vil sige, at spam-links i sidste ende faktisk vil tælle negativt i Googles regnskab og dermed forringe dine chancer for at få en god placering.

Hvis du vil have gode links til din side, kan du eventuelt kontakte blogs og tilbyde dem at lave et godt indlæg om dit ekspertiseområde. Har du en butik med sportsudstyr, kan du eksempelvis tilbyde at skrive et indlæg om at vælge de rigtige løbesko til en blog, der omhandler sport. Dette gør du gratis, men til gengæld får du et link ind til din webshop. Her er relevansen stor, og hvis du skriver et godt blogindlæg er der også kvalitet og indhold bag linket.

I forhold til den organiske SEO, bør du også kigge på din hjemmeside. Et vigtigt element i forhold til din placering er, at gøre Google i stand til at læse din side. Derfor bør du sørge for, at der er et sitemap, og at hver side og underside har et relevant søgeord. Du bør ikke vælge det samme søgeord til alle sider, da du begrænser dig selv, og faktisk også ender op med at konkurrere med dig selv om at nå til tops på ordet. I dette sammenhæng er det også vigtigt at have gode tekster på din side, hvor søgeordet indgår i et naturligt sammenhæng.

 

Andre søgemaskiner end Google

Vi har allerede nu snakket en masse om Google, men der findes også en del andre søgemaskiner, hvor de meste populære er Yahoo og Bing. Disse søgemaskiner halter en del bagefter Google – især i Danmark, men det betyder ikke, at du fuldstændig skal udelukke dem.

Konkurrencen på disse søgemaskiner er meget lavere grundet deres lavere popularitet, og det gør, at du har en god mulighed for at få nem trafik derfra – både med betalte og organiske søgninger.

Når du er i opstartsfasen, er alt trafik nyttig, så selvom det måske ikke er enorme mængder af besøgende, som du henter fra disse søgemaskiner, så kan det meget vel være en god investering at lægge en mindre indsats på området.

Du bør i hvert fald som minimum kigge på Yahoo og Bing, hvis du er seriøs med din webshop. Det kan ikke skade, og du kan måske blive positivt overrasket.

 

Sociale medier

I forhold til internettet kommer vi heller ikke udenom de sociale medier. Langt de fleste danskere er aktive på ét af medierne, og det har virksomhederne også gennemskuet for længst.

Der findes imidlertid rigtig mange forskellige sociale medier og vælge imellem, og du bør især være opmærksom på, at Facebook bestemt ikke er det eneste sted.

Hvilke medier, der er relevante for dig, kommer i høj grad an på, hvilken branche din webshop befinder sig indenfor. Handler du primært B2B, kan det være en rigtig god idé at opbygge en profil på LinkedIn, mens webshops indenfor design og boligindretning kan komme langt på Instagram. Hvis du primært har unge som kundegruppe, bør du sætte dig ind i hvilke sociale medier, der er mest udbredte hos dem – for det er ikke nødvendigvis de samme, som du bruger.

En god tommelfingerregel er, at det er bedre at være meget tilstede på ét socialt medie, end at være halvaktiv på dem alle sammen. Du må derfor undersøge dem grundigt og udvælge et par stykker, som er relevante for dig. Det vigtigste er, at du har truffet en informeret og velovervejet beslutning i stedet for bare at gætte dig frem.

Det skal også indskydes, at sociale medier er en god måde at få mere personlig kontakt med kunderne. Det hjælper dig med at opbygge kundeloyalitet og at blive en del af dine kunders bevidsthed. Man taler ofte om, at en kunde skal have syv påvirkninger før de foretager et køb, så hvorfor ikke lade sociale medier stå for nogle af disse påvirkninger?

 

E-mail markedsføring

E-mail markedsføring kan virkelig dele vandende, når det handler om hvorvidt, det er indsatsen værd. Nogen vil argumentere for, at det er en forældet form for markedsføring, der mere er til gene for modtagerne end en egentlig service. På trods af dette er der mange, som har stor succes med markedsføring via e-mail, så det er værd at kigge nærmere på.

Den store fordel ved at markedsføre over e-mail er, at det er et medie, som du selv kontrollere. Hvis du opbygger en stor følgerskare på ét af de sociale medier, er du stadig underlagt vilkårene, der stilles op af det sociale medie. Disse kan også pludselig ændres, og mange virksomheder har allerede oplevet, at tæppet så og sige blev trukket væk under dem på grund af en ændring i vilkårene. Dette sker ikke med din egen e-mailliste, og det er værd at have med i tankerne.

Noget af det vigtigste, der skal nævnes på dette område er, at du ikke må kontakte folk uden deres aktive samtykke. I så fald vil dine mails nemlig blive set som spam, hvilket kan medføre store bøder. Derudover vil spam også skabe negative associationer i forhold til din virksomhed og skade dit image. Et dårligt ry kan være svært eller ligefrem umuligt at slippe af med, så hold dig indenfor lovens vilkår i forhold til markedsføringen. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke må spørge besøgende, om de kunne være interesseret i at modtage dit nyhedsbrev. Bare sørg for at holde en balance, hvor de ikke bliver generet af mange pop-ups og lignende ting.

En ting du skal huske på i forhold til denne type markedsføring er, at du ønsker noget fra dine kunder – nemlig deres e-mailadresse. Du gør ikke dem en tjeneste ved at sende dem et nyhedsbrev, men derimod gør de dig en tjeneste ved at give deres mailadresse til dig. Du må derfor have noget, som du tilbyder til gengæld for deres oplysninger. Den værdi du tilbyder dine kunder, kan være mange forskellige ting. Mange webshops har held med at tilbyde en rabatkupon, hvis kunder vælger at tilmelde sig nyhedsbrevet. Dette kan også være en god måde at anspore de besøgende til at foretage et køb, men ulempen er, at du så at sige skal betale for at få deres e-mail. Værdien som skal lokke kunderne, behøver imidlertid ikke at være økonomisk. Mange webshops har stor succes med at tilbyde andre ting – eksempelvis e-bøger, musik, billeder eller lignende, der kan interessere kunden. En e-bog er en god mulighed, hvis din webshop befinder sig på et område, hvor du har noget ekspertise. På den måde kan du nemlig tilføre værdi til kunden i form af din viden og erfaring. Der er selvfølgelig altid en risiko for, at kunden vil afmelde sig nyhedsbrevet igen, når de har fået den ting, som du tilbyder, og dette er en risiko, som du må acceptere. Kunder skal nemlig have mulighed for at afmelde sig et nyhedsbrev ifølge den danske lovgivning.

Den eneste udfordring er imidlertid ikke bare at få folk til at tilmelde sig. Du skal også sørge for, at dine mails bliver åbnet. Her er det igen vigtigt at tænke værditilførsel. Du beder modtagerne om at give deres tid, når de skal kigge på din mail, så du skal give noget til gengæld. Sagt med andre ord er det ikke nok, at du bare sender en masse produkter med link til der på din webshop, hvor man skal købe dem. Den gennemsnitlige forbruger er træt af reklamer, så du skal lave indhold og substans i dit nyhedsbrev.

Der er mange gode råd i forhold til at skrive nyhedsbreve, men der er alligevel nogle gode råd, der går igen. Blandt andet bør du altid henvende dig direkte til din modtager og skabe en relation. At skrive et godt nyhedsbrev er imidlertid en kunstart, men når man først har lært det, så kan det være fantastisk effektivt. Der er imidlertid én ting, som du bør huske på. Hvis du spørger kunden, om de vil modtage dit nyhedsbrev, så skal det også være et nyhedsbrev du sender – ikke bare et reklamekatalog.

 

Content marketing

Med hensyn til markedsføring er content marketing én af de ting, der hyppigst bliver overset. I mange tilfælde bliver content marketing også ganske enkelt ignoreret, da det er den type marketing, der nok kræver den største indsats at gøre succesfuld.

I alt sin simpelhed er content marketing at markedsføre sig selv med interessant indhold. Dette lyder meget logisk, men desværre er der mange, som misforstår dele af strategien bag.

Den traditionelle tanke bag content marketing er, at man laver content marketing er, at man laver et stykke indhold i form af et blogindlæg eller en video. Besøgende ser én af disse ting og køber derefter den genstand, der er nævnet. Desværre er det ikke sådan content marketing fungerer i praksis og derfor taber mange webshopsejere modet.

Content marketing er en langvarig proces, hvor en dedikeret indsats skaber masser af positivt indhold på din side. Ideelt set vil besøgende gang på gang opleve, at de kommer ind på din side, fordi du har relevant indhold, der besvarer spørgsmål, som de sidder med. Det cementerer din webshop i deres hukommelse som en ekspert på området og gør det også mere sandsynligt, at de vil vælge dig, når de vil købe noget. Content marketing er især praktisk ved det, at det ikke behøver koste penge, men derimod bare kræver tid. Etabler dig selv om en ekspert indenfor dit felt med content marketing og giv dine besøgende værdifulde informationer. Hvis du er heldig, vil de også naturligt begynde at dele dit indhold på diverse sociale medier, hvilket for dig er gratis reklame.

 

Opsummering

Markedsføring af webshops er et kompliceret område, og hvis man er begynder, kan det tage lang tid at lære. Hvis du vil have hurtige resultater, kan du derfor hyre folk udefra, men der er bestemt fordele ved selv at kunne udføre arbejdet. Under alle omstændigheder er det en god idé at kende de basale principper, så du undgår at blive taget ved næsen.

Google bliver en vigtig trafikkilde for dig – hvad end det bliver med Google Adwords eller organisk SEO. Du bør undersøge alle muligheder, så du har de bedste forudsætninger for at træffe den rigtige beslutning. Adwords giver hurtige resultater, men besøgende fra organisk SEO koster dig ikke noget. Der er fordele og ulemper ved begge ting, men du bør som minimum have styr på, hvilke søgeord, der er relevante for dig og din webshop. Du bør også være opmærksom på de andre søgemaskiner, der findes, da der er mulighed for at få en smule nem, ekstra trafik.

Sociale medier er et must, men vær opmærksom på, hvilket medie din kundegruppe bruger. Det er ikke nødvendigvis de samme medier som dig, så brug noget tid på at sætte dig ind i det. Tommelfingerreglen hedder, at det er bedre at være meget til stede på få medier end at lave en halvlunken indsats på dem alle sammen.

Endelig er der e-mailmarkedsføring, som er nyttigt, fordi du selv har fuld kontrol over dette medie. Det kan taget noget tid at opbygge en stor modtagerliste, men når du først har den, så er den ufattelig effektiv. Lok dine kunder til at modtage dit nyhedsbrev ved at tilbyde dem ting, som de ønsker. Huske på, at når du vil have noget fra folk, så skal du give mindst lige så meget til gengæld.

Content marketing kunne der skrives en roman om, men hvis du brænder for de produkter, som du sælger, så begynd at lav noget content marketing. En blog eller videoer er et fint sted at starte. Bare husk på at det er indhold du leverer og ikke reklamer for egne produkter.

Følger du disse råd, har du et godt basis for at kaste dig ud i markedsføring.