Webhosting - Få de første 3 måneder gratis med koden "3GRATIS"

Oversigt over webhosting

Vælg det bedste

bronze suite

kr. 9,30/M €1,25
Bestil

Bedst

Pro Suite

kr. 93,00/M €12,50
Bestil

kun domæne

Gratis Oprettelse fra kr. 46,50
Bestil

Web Plads

5 GB

100 GB

Plads til Mail & MySQL

Ubegrænset

Ubegrænset

Trafik

Ubegrænset

Ubegrænset

CPU Hastighed

100%

200%

Hukommelse

100%

200%

Antal e-mail konti

Ubegrænset

Ubegrænset

Webmail & POP3

Virus- & spamfilter

Google AdWords (600 DKK)

FTP Adgang

Fuld daglig backup

1-Click installation

ASP eller PHP

ASP.NET & .NET core

ASP.NET MVC

MySQL Database

MS Access

Microsoft SQL 2016

Kan tilkøbes

Kan tilkøbes

HTTPS beskyttelse

Gratis subdomæner

Ubegrænset

Ubegrænset

IMAP understøttelse

1GB/konto

1GB/konto

Cronjobs

SSH adgang

Mulighed for flere domæner

Online file manager

Detaljeret statistik

URL viderestilling (301)

DNS administration

14 dages penge-tilbage-garanti


kr. 9,30/M €1,25
Bestil

kr. 93,00/M €12,50
Bestil

Gratis Oprettelse fra kr. 46,50
Bestil

Kom igang med et enkelt klik

Den bedste webhosting

De fleste danske virksomheder er i dag online. Hvis din virksomhed stadig ikke er kommet med på vognen, så bør du måske læse med her, hvor vi vil se nærmere på fordelene ved en hjemmeside.

Noget af det, der afholder flest fra at få en hjemmeside er omkostningerne og de tekniske besværligheder. At få en hjemmeside behøver imidlertid hverken være dyrt eller svært. Hosting er én af de begreber, der nemmest giver folk grå hår, så vi vil gerne rådgive om, hvordan man finder den bedste hosting til virksomheder.

 

De tre S´er

De tre S´er eller service, stabilitet og sikkerhed er de tre ting, som du bør være opmærksom på, når du vælger hostingløsning. Dårlig hosting kan i værste fald skade en virksomheds image. Derfor er det også relevant kigge på, hvorfor disse tre faktorer er så vigtige.

 

Stabilitet frem for alt

Det vigtigste du kan få fra et webhotel er stabilitet, hvilket du også bør kunne forvente i dag. Desværre er der stadig mange, der bliver snydt, når det kommer webhosting og ikke opdager, at serveren er nede en hel del oftere end de tror.

Når serveren er nede, så det betyder det i praksis, at dine besøgende går forgæves. Det får din virksomhed til at virke useriøs og kan i værste falde få brugere til helt at afskrive din side.

En ustabil eller langsom server går også ud over din placering på Google. Driftsikkerheden er også én af de mange kriterier, som Google tager med i deres vurderinger, når sider skal prioriteres. Google fornemmeste mål er at have søgende den bedste oplevelse, og det får de ikke, hvis en side er nede.

Det anbefales at du ikke vælger et webhotel, hvor siden er nede mere end 0,5% af tiden og i hvert fald ikke mere end 1% af tiden. Dette er et krav, som du bestemt bør skrive dig bag øret.

 

Sikkerhed for dig og dine kunder

Når man taler om sikkerhed og internettet, så tænker mange virksomheder primært på deres kunders sikkerhed. Dette er bestemt relevant, da mange virksomheder håndterer personlige oplysninger for deres kunder, og derfor kan miste meget troværdig, hvis de bliver hacket eller der sker læk. Dette er bestemt også vigtigt, for det er en virksomheds ansvar at sikkerheden er i orden. Meget af dette påvirkes imidlertid også af det webhotel, som siden ligger på, så det er en god idé at tjekke dette, når der vælges webhotel.

Det er imidlertid også vigtigt at tænke på din egen sikkerhed. Mange glemmer at tage back-ups af deres hjemmeside, og det kan koste dyrt. Sker der fejl kan man i værste fejl miste mange måneders arbejde, hvis der ikke er lavet back-up. Vi anbefaler derfor, at du finder en hosting service, der som minimum laver automatiske back-ups dagligt. Du kan eventuelt kombinere dette med selv at tage back-ups før og efter større forandringer. Den automatiske back-up er bare en god garanti for, at du ikke kan miste mere end et døgns arbejde.

 

Service, når du har brug for det

Der kan altid opstå problemer eller tvivlsspørgsmål online – lige meget om man er begynder eller erfaren. Hvis man har prøvet at arbejde med onlinemedier, så har man med garanti også haft kontakt med kundeservice i én eller anden forbindelse.

God kundeservice kan gøre hele forskellen i forhold til om et problem i forhold til din hosting service bliver løst, så derfor anbefaler vi, at du også kigger på dette, når du vælger udbyder. Mange webhotellet lover guld og grønne skove i forhold til deres service, men det nytter ikke noget, hvis de ikke kan leve op til det. Vi anbefaler derfor, at du i stedet finder brugerbedømmelser frem for udbyderens egne ord.

Kundeservice kan komme i mange forskellige former og ikke alle udbydere tilbyder det samme. De mest almindelige valgmuligheder er dog telefonisk, mail eller chat. Derudover bør du overveje, om det er klogt at vælge udenlandsk hosting, hvis du ikke er vant til teknisk engelsk.

Heldigvis er der masser af udbydere med danske medarbejdere, som kan give dig den hjælp, som du har behov for.

 

Vores anbefaling – UnoEuro

Vi har gennemgået de vigtige kriterier, som vi synes, at man skal kigge på, når man vælger hosting, og det leder os frem til vores anbefaling. Selvfølgelig kan behov variere fra virksomhed til virksomhed, men for de fleste vil udbyderen UnoEuro være et rigtigt godt valg.

 

Danmarks billigste webhotel

Det der markant adskiller UnoEuro fra konkurrenterne er deres pris. Priserne starter ved 9,30 kroner for basishosting, mens professionel koster 93,00 kroner.

I forhold til hostingen er det dog for de flestes vedkommende nok med basishosting, der tilbyder 5 GB plads. Dette er ganske udmærket til en firmahjemmeside eller en webshop, som sagtens kan holde sig inde for denne grænse.

En anden fordel ved UnoEuro er, at det ikke koster ekstra at hoste flere domæner på samme webhotel. Det kan være en stor fordel, hvis du har flere sider, da du i praksis vil kunne få hostet dem gratis.

Faktisk vil deres professionelle løsning kun være nødvendig i få tilfælde. Eksempelvis ved meget store eller indholdstunge webshops, eller hvis du har mange domæner tilknyttet.

Prisen må imidlertid ikke være den eneste vigtige faktor, når man vælger hosting, så det er også værd at kigge på nogle af de andre faktorer, som gør UnoEuro til et oplagt valg.

 

Https beskyttelse og daglige backups

Vi har slået fast, at sikkerhed er en vigtig faktor, når det handler om webhosting. Hos UnoEuro tilbyder de både installation af SSL certifikater og HTTPS beskyttelse på alle deres webhoteller. SSL certifikatet bør du have, hvis du håndterer fortrolige oplysninger via din hjemmeside. Et SSL certifikatet krypterer alle oplysninger, der sendes mellem dig og kunden. Hvis nogen skulle hacke din side, vil de altså kun modtage uforståelige bogstaver og tal, da de ikke har den rigtige nøgle til at dekryptere beskeden.

Du kan bestille et SSL certifikat igennem UnoEuro, men du kan også nemt importere et fra et andet sted. Ligeledes tilbyder de også nem installation af certifikatet. Derefter skal du påføre dit SSL certifikat til det hostnavn, som skal HTTPS beskyttes. Når dette er gjort, vil din side være beskyttet og både svare på http:// og https:// kald.

Hos UnoEuro får du ligeledes også daglige sikkerhedskopieringer af din side. Hvis du har behov for at få taget backup oftere, er der også mulighed for at gøre det manuelt. De automatiske back-ups er imidlertid en god sikring, der sørger for, at du stadig har en sikkerhedskopi, hvis du skulle glemme det. Det er en simpel service, men også noget der ofte er overset.

 

God kundesupport

Det er ofte kundesupporten, der skiller de dyre og de billige webhoteller. På sin vis kan man også sige, at dette er tilfældet for UnoEuro. Mange dyre webhoteller tilbyder døgnsupport på både mail, telefon og chat, så man altid kan komme i kontakt med en medarbejder.

UnoEuro kører imidlertid deres support over et ticket system, hvor man kan skrive ind, hvis man har et problem. For at sige det med andre ord så trækker man et nummer i køen, og en medarbejder melder tilbage, når det er ens tur og de har en løsning på ens problem. I praksis fungerer dette fremragende, og de er som regel meget hurtige til at vende tilbage med svar. Medmindre man decideret går efter telefonisksupport som en vigtig prioritet, er UnoEuro et glimrende valg.

Hvis du ønsker at læse andres ord på, at servicen er i top, kan du eventuelt besøge Trustpilot og se folks bedømmelser her.

 

Mulighed for at vokse

Som tidligere nævnt har UnoEuro to forskellige typer webhoteller. For de fleste er basisløsningen mere end rigeligt, men samtidig er der mulighed for at vokse.

De fleste webshops kan sagtens starte på basisløsningen, der tilbyder 5 GB plads. Senere hen er det dog muligt at opgradere pakken, hvis behovet skulle opstå. Hvis man har en meget indholdsrig side, kan dette være en god idé. Blandt andet adskiller den professionelle pakke sig ved at have 200% CPU hastighed og hukommelse.

Du får måske ikke brug for at opgradere, men det er praktisk at vide, at man har muligheden.

 

Opsummering

Vi anbefaler UnoEuro, fordi de er de billigste på markedet. Samtidig har de en enormt høj kundetilfredshed, der især opnås igennem en god service, hvis der skulle opstå problemer. De går op i deres brugers sikkerhed, og dette gør det nemt for dig at sikre dine besøgende. Samtidig har de fleksible løsninger, der giver rigeligt med plads til at vokse.

Kort sagt er de bedst til prisen, hvilket også tydeligt afspejles i deres anmeldelser.

 

Fremtiden ligger på internettet

Er din virksomhed eller arbejdsplads på internettet? Hvis det ikke er tilfældet, så handler det om at læse med her. Internettet kan nemlig være nøglen til fremtidig succes, og det behøver ikke koste mere end to kopper kaffe om måneden, da dette er tilsvarende til prisen for et domæne og hosting.

 

Voldsom vækst

Der har igennem de seneste år været en voldsom vækst på markedet for e-handel. Faktisk er markedet vokset med i gennemsnit 14% om året, og det er en udvikling, som er værd at få øje på. Dette betyder også, at store dele af den fysiske handel flyttes online, og det kan mærkes i det danske handelsliv. Salgene flyttes til et andet medie og mange produkter, som før blev handlet fysisk, fås nu online i bredt omgang.

Mange virksomheder har afvist, at denne udvikling er relevant for dem, da deres varer ikke egner sig til handel online, men man skal bare så på udlandet for at vide, at alt kan sælges online. Dette understøttes af, at en hjemmeside ikke behøver vær dyr, så spørgsmålet er nærmere, om man har råd til at undvære en.

I sagens kerne så handler hele humlen om, at hvis en potentiel kunde ikke umiddelbart ved, hvor de kan finde en service eller et produkt, så går de online får at finde ud af det. Hvis de ikke kan finde en dansk side, så vender de sig imod udlandet, og hvis de ikke kan finde det der, så opgives købet ofte igen. Med andre ord risikerer man at miste vigtige markedsandele, fordi man ikke har den rigtige kontaktflade i forhold til dem, der er interesseret. Køberne flytter sig, så det er nødvendigt at flytte med.

Det er også værd at nævne, at en webshop bestemt ikke er den eneste måde, at en virksomhed kan bruge internettet, men det vil blive udforsket mere længere nede. Fælles for alle løsninger er dog, er den eneste reelle udgift, man behøver at have er et domæne og webhosting af siden.

 

En inaktiv side er ikke nok

Det er selvsagt de færreste virksomheder i dag, der ikke har en hjemmeside overhovedet. Der er imidlertid rigtig mange, som kun har en inaktiv og forældet side. Dette kan værre mindst lige så skadeligt som slet ikke at have en side.

En virksomheds hjemmeside er en del af deres image, og en dårlig side sender mange forkerte signaler. Hvis siden for eksempel ikke har været opdateret meget længe, så vil det sende et signal om, at virksomheden ikke længere er aktiv. Det behøver ikke være avancerende ændringer der sker på siden, men det er nødvendigt at holde den kørende, så man ikke er i tvivl om, at din virksomhed vokser og vækster.

Det kan eksempelvis være en god idé at lave små ændringer i takt med årstiderne på siden, eller små opdateringer med nyheder, som kan være relevante for kunder. Det kræver en minimal indsats og handler primært om at inkorporere det i den daglige drift.

 

Så billigt kan det gøres

Hvis du ikke har en hjemmeside endnu, kan det virke som en stor investering. Omvendt er der også rigtig mange, som betaler overpris for en relativt simpel hjemmeside, der primært bruges som reference. Faktisk kan en virksomhedshjemmeside drives for omkring 10 kroner om måneden, da den eneste månedlige udgift er til hosting.

Vi bør dog lige indskyde, at hvis du har .dk domænet til din virksomhed, kan det være en god idé at ofre lidt ekstra penge og også købe .com domænet. Du har måske ikke brug for domænet lige i nuet, men i fremtiden kan du få brug for det. Mange virksomheder er i tidens løb kommet i problemer på dette område, da de har bygget et brand op omkring deres navn. Når de ønsker at udvide til udlandet, opdager de imidlertid, at .com domænet er blevet taget andre. Det kan blive en dyr omgang, hvis man skal købe det af nogen, som ikke er ivrige efter at sælge. Du bør derfor købe domænet for en sikkerheds skyld – også selvom du ikke har planer om at bruge det lige nu.

Inkluderet i alle webhoteller

Gennemført
webhosting
Dansk
Kontrolpanel
99,99%
oppetid
Daglig
Backup
virus & spam
filter
Kompetent
Support
Lynhurtig
Oprettelse
Gratis
Subdomæner
14 dages
returret
Mulighed
for SSL

Sådan laver du en god hjemmeside til din virksomhed

Når beslutningen om at komme online med sin virksomhed er truffet, er der mange ting, der skal overvejes i forhold til, hvordan den skal opbygges.

 

Navn på domæne

Uanset hvilken hosting løsning som virksomheden vælger, skal I bruge et domænenavn til siden. For mange er det oplagt at vælge virksomhedens navn, hvilket i de fleste tilfælde også er den bedste idé. Der er imidlertid visse ting, som man skal være opmærksom på, hvis man har et navn, der starter med én af de danske specialbogstaver – det vil sige æ, ø eller å.

I forhold til internettet kan der opstå problemer med disse specialbogstaver, da de internationale navneservere kun kan håndtere bogstaverne fra a-z. Det betyder, at hvis virksomheden har et domænenavn med én af disse bogstaver, så skal det først oversættes af en fortolker, som hedder Punycode. Mange domænenavne vil derfor komme til at se sære ud, hvis de indeholder specialbogstaver. Eksempelvis vil domæne.dk blive oversat til xn--domne-ura.dk. Denne oversættelse vil blandt andet ske, hvis nogen deler linket på sociale medier eller lignende, hvilket ikke er tillidsskabende for kunder, som potentielt ikke ved, hvorfor navnet ser sådan ud. For mange vil det derimod ligne en mistænkelige adresse, der gør dem sårbare overfor virus og hackere.

Virksomheder med specieltegn i navnet bør derfor umiddelbart vælge en anden udgave af deres navn – eksempelvis domaene.dk. Vi anbefaler, at man dernæst også køber navnet med specialbogstaver og laver en automatisk viderestilling (også kaldet et 301-redirect) til den udgave af navnet, der ikke har specialbogstaver. Dermed kan virksomheden bruge navnet med specialbogstaver på tryk, og hvis folk bruger den URL, vil de også komme ind på hjemmeside. Man vil samtidig undgå alle de problemer, der kan være forbundet med specialbogstaverne, og derfor anbefaler vi det.

Der er imidlertid også mange andre problemer med specialtegn, så du er opsat på at bruge virksomhedens oprindelige navn som domæne-navn, bør du som minimum tage lidt tid til at sætte dig ind i dem.

 

Nem websideløsning

Når domænet og hosting er på plads, er det på tide at kigge efter en ordentlig løsning til websiden. Der er altid muligheden for at hyre folk udefra til at lave og vedligeholde den, men det er typisk en dyr løsning, der også kan være meget ufleksibel. Heldigvis er der også andre muligheder, som begge har den fordel, at din virksomhed kan stå for hjemmesiden internt.

Første mulighed er et system som WordPress eller lignende, som er verdens mest udbredte CMS-system. Man behøver ikke den store tekniske kunnen, og der er mange plugins, som kan stå for forskellige funktioner. Dermed kan WordPress både bruges som en blog, webshop eller kontaktside. Fordi WordPress er så udbredt, findes der også enorme mængder af support til systemet. Hvis du brænder inde med et spørgsmål, så er der med stor sandsynlighed også andre, der har siddet med det samme problem. Dette gør WordPress til en god og fleksibel løsning, hvor der er plads til at vokse. WordPress er gratis som udgangspunkt, men der kan være visse temaer, som koster et engangsbeløb. Dette vil typisk ligge på omkring 300 kroner.

Den anden mulighed er én af de mere færdige webløsninger, hvor man køber en løsning på månedsbasis. Dette er endnu nemmere, da hjemmesiderne ofte kommer i skabelonform og er nemme at tilpasse med forskellige funktioner. Den eneste ulempe ved denne løsning er, at den koster et mindre beløb hver måned, men til gengæld er det både nemt og hurtigt at gå til. Hvis man ikke er stærk med hensyn til design, kan denne løsning være at anbefale, da den i så fald vil give et bedre resultat end WordPress. Til gengæld skal man være opmærksom på, at visse ekstrafunktioner kan koste ekstra.

Hvis du vælger WordPress bør du desuden være opmærksom på, at UnoEuro har nem installation af systemet, hvis du har webhosting hos dem.

 

Nem navigation

Når siden er sat op, er det på tide at begynde at justere. Navigationen på siden er noget af det vigtigste, da den er kernen i sidens brugervenlighed.

En god tommelfingerregel er, at den samme navigationsmenu bør gå igen på alle undersider. Det gør det nemmere for førstegangsbesøgende at finde rundt. Siden bør desuden have et layout, der generelt minder om noget man er vant til. Et eksempel kan være, at man kommer til forsiden, hvis man trykker på logoet.

Hvis du er i tvivl med navigationen på siden, så hiv fat i en medarbejder, et familiemedlem eller en ven, der ikke tidligere har været inde på siden. Lad dem navigere rundt og komme med feedback, mens du kigger på. Der kan være elementer, som du ikke har overvejet.

 

Tillidsskabende elementer

Én af de største udfordringer i forhold til forretninger over internettet er at skabe tillid. Man sider ikke ansigt til ansigt, så man skal overbevise folk om, at man er den, som man udgiver sig for på andre måder. Derfor er det også vigtigt, at du har fokus på tillidsskabende elementer på hjemmesiden.

Ting der skaber tillid kan eksempelvis være, at du har en side dedikeret til kontaktoplysninger. Det vil sige, at der både er telefonnummer, e-mail, adresse og navn på virksomheden. Disse ting skal være nemme at se og tilgå allerede fra forsiden. Hvis virksomheden er CVR-registreret, bør CVR-nummeret også tydeligt fremgå af siden – også selvom du handler til private.

Derudover bør dine vilkår og betingelser også være nemme at finde. Disse skal indeholde alle de informationer, som en kunde kan have interesse i at læse. Vilkår og betingelser er både en sikkerhed for kunden, men også for dig. Her kan du nemlig definere, hvad du tager ansvar for, og hvad der er kundens eget ansvar. Af samme grund bør virksomheden derfor også selv definere disse vilkår i stedet for bare at anvende en skabelon.

Du bør også gøre en indsats for at inkludere forskellige anmeldelser, hvis du har udtalelser fra tidligere kunder. Det er både fint, hvis du har anmeldelser inde på din side, men eksterne anmeldelsessider er også fine – eksempelvis TrustPilot. Det værste en virksomhed kan gøre, er at forsøge at skjule mindre gode anmeldelser. Hvis der er én enkelt dårlig anmeldelse så stå ved den og håndter kundens klage med en professionel tilgang.

 

Blog?

Mange virksomheder har glæde af en blog, men emnet er ikke helt ligetil. En blog er nemlig ikke bare noget man skriver for sjov, hvis det er i sammenhæng med ens virksomhed. Typisk vil man gerne opnå flere besøgende, flere salg eller større troværdighed.

Derfor er det svært at dække emnet i ét afsnit. Hvis du overvejer en blog, kan vi derfor anbefale, at du læser afsnittet nedenunder, hvor vi gennemgår fordele og ulemper ved at have en professionel blog.

 

Skal din virksomhed bruge blogging eller ej?

Blogging er én af de områder, der for alvor kan skille vandene, når det handler om virksomhedsdrift. Der er ingen tvivl om, at blogging er populært hos private, men er det også relevant for virksomheder? Dette spørgsmål vil blive undersøgt dybere her.

 

Hvad kræver en blog?

En blog kræver ikke meget. Du skal bruge hosting og et domæne. Vi anbefaler, at man anvender WordPress til at lave sin blog, da dette er klart det nemmeste og samtidig den mest udbredte løsning. Det betyder, at man altid kan få hjælp og vejledning, hvis der er ting, som man har problemer med. UnoEuro tilbyder nem installation af WordPress, så i praksis kan man være i gang på få minutter. Med andre ord er det ikke den store tekniske indsats, der kræves for at komme i gang med at lave en blog.

Hvis virksomheden allerede har en hjemmeside, er det også muligt at tilføje en blog til denne side, hvilket varmt kan anbefales.

 

En vedvarende indsats

Det der til gengæld kræver en stor indsats i forhold til en professionel blog er, at man skal lave en vedvarende indsats. En blog skal løbende holdes opdateret for at virke troværdig, og det kræver en vis selvdisciplin eller intern koordinering i virksomheden. En blog, der ikke er blevet opdateret i lang tid vil have en negativ effekt hos de besøgende. En inaktiv blog får virksomheden til at virke inaktiv og i værste fald tror folk, at hjemmesiden er forældet og derfor ikke brugbar.

Hvis du starter en professionel blog, skal du med andre ord være forberedt på, at du dedikerer dig selv til en vedvarende proces, som løbende kræver arbejde. Du kan selv vælge, hvor ofte der skal laves indlæg, men vi anbefaler som udgangspunkt, at det bliver ugentligt. Hvis dette virker overvældende, kan der også laves indlæg hver anden uge. Det vigtigste er bare, at indlæggende kommer regelmæssigt og har seriøst indhold.

 

Ikke en reklamesøjle

Én af de mest misforståede ting med hensyn til professionel blogging er at tro, at det er en personlige reklamesøjle, hvor man skal rose sin egen virksomhed. Det er ganske enkelt ikke interessant for besøgende at læse dette.

Forbrugere i dag er trænet til at sortere reklamer fra. De er overalt, og vi gør alt for at undgå dem. Derfor er det også selvsagt, at en besøgende ikke bevidst vil vælge at sætte sig og læse reklamer om din virksomhed.

Din blog skal fungere som content marketing, og det kræver, at du laver godt indhold.

 

Hvad er content marketing

Som navnet antyder, så er content marketing kunsten at markedsføre med indhold. Typen af indhold kan variere meget, men blogindlæg er én af de mest udbredte. I sin grundidé skal du lave godt indhold på din hjemmeside, der får folk til at besøge den og måske også giver dem lyst til at dele din side. Dette er enormt effektivt, hvis du forstår at bruge det.

Af samme grund skal du ikke lave reklamer, hvilket også blev nævnt i forrige afsnit, men derimod kvalitetsindhold. At lave dette indhold kræver, at du deler noget af din professionelle viden på området. Du må ikke være bange for at dele denne viden, for du kan være helt sikker på, at interesserede også kan finde de samme informationer andre steder på internettet.

Endeligt må du ikke forvente øjeblikkelige resultater med din content marketing på bloggen. Det er en langvarig proces at opbygge nok indhold til at hive en bred skare ind, og det kræver yderligere end indsats at markere sig som en ekspert eller autoritet på området. Når du først har opnået dette, står du imidlertid rigtig godt. Det giver din virksomhed større autoritet på området og øger sandsynligheden for, at folk vil vælge din virksomhed fremfor dine konkurrenter på området.

 

Din egen blog eller gæsteindlæg

Når det kommer til blogging har man to muligheder – at lave sin egen eller at lave gæsteindlæg på andres blogs. Hvad der foretrækkes er en smagssag, for der er fordele og ulemper ved begge ting.

Hvis en virksomhed laver sin egen blog, så er den store fordel, at man internt har 100% kontrol over bloggen og dens indhold. Samtidig så besøgende og et klik tættere på resten af virksomhedens hjemmeside, hvilket øger chancen for, at de generelt vil kigge på resten. Ulempen ved at lave sin egen blog er, at man forpligter sig til løbende at lave indhold. Det er ganske enkelt ikke en mulighed at droppe det i et par måneder, fordi man ikke har tid.

At lave gæsteindlæg kan være et godt alternativ, hvis du ikke har tiden til at lave din egen. Fordelen her er, at du ikke behøver at forpligte dig til mere end du orker. Det kræver imidlertid, at du kan finde en relevant blog, der kunne være interesseret i at modtage et gæsteindlæg. Oftest er dette imidlertid gratis, da du bidrager med værdi til en blog i form af et ”ekspertindlæg”. Den store ulempe er, at du ikke selv kan kontrollere bloggen. Det vil sige, at du kan risikere, at de tilføjer andre indlæg som du ikke bryder dig om.

Hvad man foretrækker er en smagssag og kommer i høj grad an på ens situation. Får du din egen blog, kan du imidlertid også tage imod gæsteindlæg fra andre, som er i relaterede brancher. Hvis du eksempelvis sælger løbeudstyr, kunne besøgende måske være interesserede i at læse et indlæg fra én, der har forstand på cykeludstyr til triatlon. Mulighederne er mange. Det vigtigste er bare, at teksten er relevant for din målgruppe, og at der er indhold, som har værdi.

Det er nemt at blive utålmodig, når man starter op på blogging. Indenfor virksomheder vil man gerne så resultater og grønne tal på bundlinjen. Som tidligere nævnt kræver det tid at bygge en blog op, og derfor kan det også tage tid før du begynder at se en stigning i salg.

I forhold til en blog skal virksomheden først finde sin stil, og hvad folk vil have. Det kan tage, men til gengæld behøver du ikke smide andet end tid i projektet. Når en blog først er succesfuld, vil den sprede sig som ringe i vandet.

 

Opsummering

Blogging er et værktøj, som er nemt og billigt at gå til. De fleste virksomheder kan sagtens starte en blog, for hvis der er en kundegruppe, som er interesseret i jeres produkter, så er der også en gruppe, som gerne vil læse interessante ting om ekspertisefeltet.

Det vigtigste ved en blog er at huske, at det ikke er et reklameblad, men derimod et sted at skrive relevant og spændende indhold, som læseren kan lære noget af. For at få en loyal læserskare bør I derfor også regelmæssigt lave nye indlæg, så bloggen virker aktiv. Der er intet der demotiverer som en inaktiv blog.

En blog er en langvarig proces, men også utroligt nyttig i forhold til branding. Bliv derfor ved med at skrive og vær tålmodig. Lav også gerne gæsteindlæg eller få andre til at lave gæsteindlæg på din blog.

FAQ - Spørgsmål? Vi har svarene!

Hvad er webhosting?

Webhosting er et andet ord for webhotel. Med andre ord er det en plads på en server, som du lejer. Her kan du have din hjemmeside liggende, så andre kan få adgang til den via internettet. Webhosting gør det også muligt for dig at opsætte en e-mailkonto til dit domæne.

Hvor kan jeg købe webhosting?

Du kan købe webhosting hos et webhotel. Der findes et væld af udbydere i Danmark, og endnu flere hvis vi også kigger på udlandet. Det er også muligt selv at hoste, men det en besværlig proces, der i sidste ende vil koste en del mere end en billig hostingløsning.

Hvor køber jeg den billigste webhosting?

Svaret er kort og godt – hos UnoEuro. Du betaler kun omkring 9,30 kroner om måneden og til gengæld får du en service, sikkerhed og stabilitet, som ligger langt over prisniveauet. Dette afspejles i deres brugere, som giver dem topbedømmelser.

Hvis du er interesseret, kan du læse mere herover om, hvorfor disse faktorer er så vigtigt, og hvordan de hænger sammen med prisforskellene på markedet.

Hvornår skal man bruge webhosting?

Du skal bruge webhosting, hvis du har en hjemmeside, som du gerne vil have på internettet. Det er ligeledes også nødvendigt med hosting, hvis du skal bruge en e-mailkonto, som er tilknyttet et bestemt domæne.

Hvilken webhosting skal jeg vælge?

Hvilken webhosting du skal vælge, er i høj grad afhængig at dit behov. Der er imidlertid fire kvalitetskriterier, der går igen – stabilitet, sikkerhed, service og pris. Mange dyre webhoteller leverer reelt set ikke et produkt, der matcher deres pris. Derfor vil vi gerne rådgive om, hvordan du får mest for pengene. Vi anbefaler personligt UnoEuro.