Find det bedste online betalingssystem til dine behov

Find det bedste online betalingssystem til dine behov

Vil man have en webshop og sælge varer via internettet, så er der ingen vej udenom. Man må og skal have en online betalingsløsning. Det stiller en overfor nogle udfordringer, som man måske ikke lige havde forudset.

I internettets spæde ungdom og mange år frem, var der kun en mulighed for os danskere, og det var at indgå aftale med PBS, der senere skiftede navn og er det vi i dag kender som NETS. Der var simpelthen ikke andre muligheder, hvis man ville gøre sig nogle forhåbninger om at sælge online, medmindre man ville benytte sig af personlige aftaler og bankoverførsler. Men det var jo ikke nogen holdbar løsning.

NETS var dog en kostbar løsning især for de, der måske ikke tjente de store penge på deres webshop, men stadig var i opstartsfasen. Desuden var det en møjsommelig og besværlig proces, der kunne tage en rum tid og kræve en del evner, som mange simpelthen ikke besad.

Heldigvis ser verden anderledes ud i dag. Det er blevet helt utroligt nemt at modtage online betaling for sine varer. Men derudover er det også blevet billigt. Så billig at enhver, selv de med det mindste budget kan være med.

NETS er stadig et af de mest populære valg herhjemme, da de har monopol på det ”klassiske” Dankort uden VISA eller andre dikkedarer. Men der er som sagt alternativer til dette, deriblandt de amerikanske giganter Stripe og PayPal.

I denne guide, vil vi gennemgå en række af de mest populære betalingsservices, så det bliver nemmere for dig at skabe et overblik og vælge den løsning der passer dig bedst.

Alle systemerne som nævnes herunder understøtter det danske moms system, har mulighed for dansk sprog og er kompatible med WordPress, så det er lige til at gå til. WordPress har plugins, der gør det nemt at få sat disse løsninger op.

 

Sådan fungerer online betaling din webshop

Sådan lidt groft stillet kan man sige, at der findes to måder at modtage online betaling på i dag. Der findes nok flere metoder, men disse er langt mere besværlige og vil næppe være nogen holdbar løsning, hvis man er seriøs omkring sin webshop.

Den første måde er med en indløsningsaftale igennem f.eks. NETS.

Den anden måde er med en af de amerikanske tjenester, som f.eks. PayPal.

Herunder vil der være en kort gennemgang af de to metoder, så man kan skabe sig et overblik, og vurdere hvad der er den bedste løsning for ens butik.

 

Online betalinger med NETS eller Teller

Hvis din forretning har en omsætning på over 200.000 kr. om året, så kan NETS være en ganske god løsning. NETS har monopol på det klassiske Dankort, som benyttes af ca. 7% af Danmarks befolkning, så det er en ganske stor gruppe mennesker, som man måske ellers kan gå helt glip af.

For at kunne drage fordel af NETS services, er der nogle elementer, som man skal have styr på.

 

Betalingssystemet

Man skal have et betalingssystem (eller Shopping cart, som det hedder på fagsprog). Dette vil ofte være et plugin eller en ”service”, som styrer selve handelsakten på din hjemmeside. Det er herigennem at din moms håndteres, så det ikke noget du selv skal sidde og døje med. Afsendelse af fakturaer og de digitale produkter, som du sælger foregår også derigennem.

Eksempler på betalingssystemer eller shopping carts er Woocommerce, Gumroad og Shopify.

 

Betalingsløsningen

Din betalingsløsning er ganske kort sagt din digitale dankortterminal. Det er herigennem, at kunden betaler for sit produkt. Denne ”betalingsgateway” gør at du rent teknisk kan modtage online betalinger. Så det er noget der er vigtigt at have styr på.

Eksempler på online betalingsløsninger er QuickPay og Epay.

 

Indløseren

Der skal være nogen til, at håndtere selve transaktionen fra din webshop og det er indløserens opgave. Indløseren sørger for at pengene bliver overført fra kunden og til forretningens konto.

Eksempler på indløsere kan være NETS og Teller.

 

Online betalinger med PayPal eller Stripe

Som det tidligere blev nævnt, er NETS en glimrende løsning hvis man omsætter for over 200.000 kr., men det er jo de færreste der starter så heftigt ud. Gjorde man det, ville man næppe være i gang med at læse denne guide. NETS kan også være en smule mere teknisk besværlig at komme i gang med. Men heldigvis er der alternativer, som passer langt bedre til de af os der arbejder med online shops på deltid, eller blot er i opstartsfasen.

Mange nybegyndere eller folk der har et begrænset budget, vælger derfor at starte med services som PayPal eller Stripe. Begge services er enormt nemme at finde ud af, og man kan være i gang at med sætte det hele op på ganske få minutter. Sværere er det virkelig ikke, selvom det for mange har virker som en helt monumental opgave, der mindst krævede en kandidatgrad i IT. En yderligere fordel ved PayPal og Stripe er, at det ikke kræver, at du har et CVR nummer, så du kan begynde, så snart du er færdig her.

Vælger du PayPal eller Stripe, slipper du også for at skulle betale til en dyr betalingsløsning, som Epay og Quickpay. Du behøver kun et shopping system og aftalen med PayPal eller Stripe. Det er simpelthen så enkel, som det kan blive

 

Du SKAL have et shopping system

Uanset hvad du vælger er der dog en ting du ikke kan slippe udenom. Hvad enten du beslutter dig for at vælge NETS eller benytte amerikanske alternativer, så skal du have en shopping cart, som kan styre handlen for dig. Det er den der skal håndtere alt det tekniske, som man simpelthen ikke kan undvære, hvis man skal have en seriøs webshop.

Derfor vil du kunne finde en lidt over de mest populære betalingssystemer i verden. De er alle kompatible med WordPress, da dette er den mest populære og udbredt CMS, der findes.

 

De mest populære shopping carts:

Denne liste står ikke i nogen særlig rækkefølge, så se det ikke som en anbefaling, eller en opremsning fra bedst til ringeste. Det er desuden muligt, at man selv har gode erfaringer, med gode systemer, som ikke nævnes på denne liste. Det er naturligvis op til den enkelte, hvad man foretrækker.

 

Gumroad

Gumroad er en amerikansk tjeneste, der er udviklet specielt til, at håndtere salget af digitale produkter online. Som de fleste andre shopping cart systemer, man støder på, installeres Gumroad via et plugin til WordPress. Dette gør at man hurtigt og nemt kommer i gang med at bruge Gumroad. Du skal blot installere Gumroad, indsætte et stykke kode på siden elle ri et blogindlæg og så er du i gang. Når kunden klikker på købeknappen, vil der sukke en boks frem, hvor kunden indtaster sin kreditkortoplysninger og hvad der nu ellers påkræves.

Derefter sørger Gumroad for at behandle transaktionen, så det hele går som det skal. Det gælder både overførslen af pengene, og fremsendelsen af det digitalt produkt du netop har solgt.

Med Gumroad kan du omdanne din blog eller hjemmeside til en regulær webshop, uden de store tekniske færdigheder eller andet besvær. Så bliver det da ikke meget nemmere. Men hvis man har en dedikeret webshop eller et specifikt område på siden til dens slags, så er Gumroad måske ikke det helt rigtige valg. Det samme gælder, hvis du sælger fysiske produkter, da Gumroad henvender sig mest til digitale produkter.

Gumroad er en rigtig god pakkeløsning, der giver dig shopping cart, betalingsløsning og indløser i en og samme service. Så derfor er det en meget enkel og nem måde at håndtere salg på. Det understøtter dog ikke almindeligt dankort, så det er værd at bide mærke i.

 

Shopify

Den næste løsning der skal nævnes er Shopify, der er en lidt mere ”rigtig” webshop. I modsætning til Gumroad, der ikke egner sig til mange produkter af gangen og ikke tilbyder så mange backend-funktioner, så er Shopify en komplet pakkeløsning. Der er noget for enhver smag, da den egner sig fantastisk til både digitale og fysiske produkter. Adskillige af de større webshop, man finder rundt omkring er styret af Shopify. Ligesom Gumroad kan du integrere Shopify på din side med plugins til WordPress, så det er ganske nemt at komme i gang med det.

Man skal dog være opmærksom på at Shopify, modsat Gumroad, koster et månedligt abonnement. Det er dog ikke alverden, der skal betales, så for en seriøs webshop burde det nok gå.

Shopify kræver at man integrerer det med Stripe/PayPal eller skaffer en betalt betalingsløsning som Epay eller Quickpay. Derudover er det påkrævet at man får en indløsningsaftale med en indløser som NETS eller Teller. Så det kan godt løbe lidt op.

 

Woocommerce

Her har vi en af de absolut største og mest populære spillere på markedet. Det er en favorit hos mange danske iværksættere og har været det i 5-6 år. Det benyttes ofte til at sælge digitale produkter, men er ikke udelukkende til den slags. Det fungerer supergodt og har tonsvis af backend muligheder, hvis det er det mans ønsker. Det er ganske omfattende og så er det oven i købet helt gratis at benytte. Hvad mere kan man ønske sig.

Udover disse fordele, har Woocommerce en anden betydelig fordel, og det er den store mængde af extensions eller udvidelser, der gør at du kan få det til at gøre lige, hvad du ønsker. Woocommerce bruges til alle typer shops, og kan gøres så personligt, som man ønsker det. Det er blandt andet derfor, at det har været en favorit i mange år og sikkert forbliver det i fremtiden.

Med Woocommerce kan du modtage checks, sende e-mails efter end køb og meget meget mere. Det er næsten kun fantasien der sætter grænserne.

Så med Woocommerce kan du næsten med sikkerhed finde det, som du skal bruge.

Ligesom med Shopify kræves det at du med Woocommerce integrere det med PayPal/Stripe, eller også skal du have en betalingsløsning hos Epay eller Quickpay. Slutteligt kræver Woocommerce også en aftale med NETS eller Teller. Men da Woocommerce i sig selv er ganske gratis, kan det bedre hænge sammen rent økonomisk. En favorit gennem mange år, og det kan det også blive hos dig.

 

Easy Digital Downloads

De seneste år har Easy Digital Downloads eller EDD vundet stort indpas, på især det amerikanske marked. Det er ikke specielt udbredt herhjemme eller i Europa endnu, men hvis man læser hvad amerikanerne siger om det, så er de faktisk ganske begejstrede for det.

EDD minder i din opbygning meget om systemer som Shopify og Woocommerce, men hvor de tilbyder behandling af både digitale og fysiske produkter, så er EDD udelukkende fokuseret på det digitale marked. Det kan være en fordel at vælge en shopping cart, der er dedikeret til det digitale, hvis man ikke regner med nogensinde, at skulle have fysiske produkter. For da det er deres speciale, må man jo gå ud fra, at det fungerer optimalt.

EDD har endnu ikke kompatibelt med nogen af de danske betalingsgateways, så det almene dankort vil ikke kunne benyttes, hvilket jo altid er en hæmsko.

Det kan måske skræmme dig fra at benytte EDD, men du bør ikke afskrive det totalt, da der hurtigt sker ting og sager på det digitale marked. Så meget som det har vundet indpas i USA, ville det være underligt, hvis ikke de snart forsøger, at få en bid af det europæiske marked også. Så venter du et par år endnu, vil det undre os hvis ikke man kunne benytte EDD sammen med NETS. Vær tålmodig.

EDD kræver at du integrerer PayPal eller Stripe.

 

Så hvad skal man vælge?

Som med alt andet, når det kommer til webshops og dets lige, så handler det alt sammen om den enkelte webshop. Hvad er dine behov og hvad regner du med at få brug for fremadrettet? Sælger du både digitale og fysiske varer, eller er din forretning digitalt baseret?

Alle disse ting skal du tage med i dine overvejelser, når du skal ud og vælge et betalingssystem. Men vælger du et af disse, kan du ikke gå helt galt i byen

Skriv en kommentar