WordPress – et rent vidunder for begyndere

At lave hjemmesider er ikke noget for almindelige mennesker. Det er alt for besværligt. Det er en ting som højtuddannede typer, med teknisk viden ud over det sædvanlige laver. Noget som man ikke kan hitte ud af, hvis man bare er en almindelig dødelig.

Sådan har alt for mange mennesker sagt i tidens løb, og ret skal være ret, det har nok været sådan engang. Engang var det, at lave selv den mest basale hjemmeside en større opgave, der krævede kodning og teknisk snilde ud over det sædvanlige. Men den tid er slut.

I dag kan selv et barn lave en flot hjemmeside, der ligner noget, man tidligere ville have betalt mange tusinde kroner for. Hvordan, spørger du måske? WordPress. Svaret er ganske simpelt WordPress.

 

Hvad er WordPress?

WordPress er et open source blog- og CMS system baseret på PHP og SQL. For de mindre tekniske er det sikker nok at sige, at WordPress er et system, der giver dig mulighed for at benytte ”temaer” og skabeloner til at lave din side med.

De fleste webhoteller i Danmark i dag benytter WordPress på grund af dets store brugervenlighed og enkle design. De fleste hjemmesider kan sættes op med ganske få klik. Billedbokse og tekstbokse er placeret og klar til at blive fyldt med dit indhold. Temaerne rangerer fra nuttede designs med galde farver og hjerter, til kølige grå temaer, der egner sig til seriøs business.

Hvad enten du har en blog med kageopskrifter eller finansnyheder, kan du med garanti finde en WordPress skabelon, der passer til dine behov.

 

Hvad koster det så at komme i gang?

Det behøver ikke koste alverden. WordPress i sig selv er ganske gratis, men ofte benyttes det hos webhoteller, hvor du også kan købe et domæne. På den måde kan du på ganske få minutter være i fuld gang med, at lave din helt egen hjemmeside, med tilhørende webmail og blog.

For under 20 kr. om måneden kan du have en professionelt udseende hjemmeside, som du kan fylde med alt hvad dit hjerte begærer. Det er kun din egen fantasi der sætter grænserne. Se her hvor billigt det kan gøres.

Tiden hvor opbygning af hjemmesider kun var noget for nørder med lange uddannelser i baglommer, er forbi. I dag kan enhver med en ide, skabe sin helt egen side, hvor de kan folde sig ud og være kreative. Så der er ikke længere nogen undskyldninger. Bare se at komme i gang, for du vil med garanti ikke fortryde det.

Skriv en kommentar