Sådan kommer du i gang med WordPress

WordPress er det mest udbredte CMS-systemer, og det er ikke uden grund. Selvom WordPress primært var tiltænkt blogs i begyndelsen, så er der i dag så mange muligheder i CMS-systemet at selv en begynder kan lave en flot WordPress side.

Domæne og hosting

Det første du skal have styr på er domæne og hosting. Når du vælger webhotel, er det en god idé at gå efter én af dem, der har nem installation af WordPress.

Eksempelvis UnoEuro har en rigtig fin one click installer, som gør det nemt at komme i gang, hvis du ikke har tidligere erfaring med WordPress.

 

Valg af tema

Når WordPress er installeret, skal du have fundet et tema, der passer til din side. Der er nogle standardtemaer, men disse er ikke af specielt høj standard i forhold til mange af dem, som man ellers kan finde. Vi anbefaler, at du prøver en hurtig søgning på Google, så du kan se, hvad der er af valgmuligheder.

Der er en del temaer, som koster penge, men det er et engangsbeløb, der ofte ligger på omkring 300 kroner. Alternativt er der også masser af gratis temaer, som er ganske udmærkede, medmindre du har meget specifikke krav.

 

Find plugins

WordPress er i høj grad baseret på plugins, som du nemt kan hente løbende. Der findes et hav af forskellige plugins, så det handler om at holde tungen lige i munden.

Hvis du vil lave en webshop, kan vi anbefale Woocommerce, der er et godt plugin til formålet. Her får du muligheden for at oprette produkter og produktgrupper, samt lave en indkøbskurv og lignende. Ud over dette skal du også bruge en betalingsløsning, hvor blandt andet QuickPay har stillet ganske udmærkede værktøjer til hjælp.

Hvis du ønsker andre funktioner, er der næsten med garanti et plugin til det. Alternativt kan du også spørge folk til råds på én af de mange forums. WordPress har en enorm brugerskare, og det betyder også, at der er masser som kan hjælp.

Det kan tage tid at finde de nødvendige plugins og opbygge siden, men til gengæld er det også rigtig lærerigt.

 

Markedsføre siden

De fleste der har lavet en hjemmeside, vil gerne have besøgende. Derfor er det på tide at begynde at markedsføre siden, når den er færdig. Markedsføring behøver ikke være dyre. Noget af det bedste du kan gøre er faktisk bare at lave godt indhold og dernæst bede Google om at indeksere siden.

Det kan også være en god idé at hente Yoast SEO, der er et fremragende plugin til søgemaskineoptimering.

Online markedsføring er et kæmpe emne, men internettet er en guldgrube af viden.

Skriv en kommentar