PayPal eller kreditkort?

Vi husker nok allesammen 2014, året hvor frygten for datakriminalitet for alvor tog til. Ifølge en undersøgelse viste det sig at der var 761 brud på sikkerheden hos store virksomheder, hvilket betød at over 83 millioner kunder blev udsat for en sikkerhedsrisiko. Store navne som SONY, JP Morgan Chase, UPS, Home Depot og mange flere, var blandt de berørte, som viste os at selv de store drenge med dybe IT lommer er i farezonen.

Hvis du frygter for dine penges sikkerhed er du bestemt ikke alene. Undersøgelser viser at 94% af forbrugerne har hørt om disse brud på sikkerheden, og blandt disse har 64% gjort en aktiv indsats for at undgå lignende problemer, frem for at sidde og vente på at blive ramt. Der findes adskillige guides online til, hvordan du kan beskytte dine konti.

Men hvad betyder det at ”gøre en aktiv indsats?”. Jo flere firmaer og virksomheder, der har dine kreditkort oplysninger, des større er risikoen for at det en dag går galt. Hvis du er en af dem, der nyder det praktiske aspekt af PayPal, med deres gode service og nemme betalinger, er du så selv med til at øge den risiko?

Hvor sikker er PayPal når det kommer til stykket? Burde du overhovedet have en PayPal konto, eller skulle du hellere benytte dit kreditkort specifikt hver gang du handler, fremfor at have din oplysninger liggende permanent hos PayPal?

 

Fordelene ved PayPal

PayPal siger naturligvis selv at dine data er sikre hos dem, men hvem ville ikke det? De fortæller dig at dine data er krypteret på allerhøjeste niveau, der er tilgængeligt kommercielt. Deres servere tjekker din browser, for at sikre sig at den benytter den seneste krypteringsteknologi, og al din data er opbevaret på servere, der ikke er direkte forbundet til internettet.

Flere eksperter støtter PayPal i deres løfter og siger at ”Skal du kun have en betalingsløsning online, så vælg altid PayPal.”.

PayPal har endda hackere på lønningslisten, der ikke laver andet en at lokalisere og lukker hullerne i deres system. Dean Turner, der er sikkerhedschef hos PayPal siger at ”Hvis man holder af sit produkt og sine kunder, så sørger man for kundens sikkerhed. Det er man nødt til.”.

 

Hvad så med kreditkort?

Med kreditkort er det ikke altid så enkelt. Repræsentanter indenfor cybersikkerhed har i mange år kæmpet for at få indført kreditkort med chips. Det er endelig blevet standard i Europa, men i USA er det stadig kun undervejs. Disse kort har et ekstra niveau af sikkerhed, der gøre det sværere for cyberkriminelle at stjæle oplysningerne.

Manglen på den sikkerhed er den afgørende grund til at USA er så populært mål for hackere og cyberkriminalitet.

De fleste kreditkort udstedes af banker og pengeinstitutter. De er ofte meget reserverede og mere gammeldags i deres sikkerhedsmetoder, end virksomheder som PayPal. Det betyder bl.a. at de ikke benytter hackere til at lokalisere hullerne i deres sikkerhedssystemer. Adskillige angreb og succesfulde tyverier fra banker verden over, er et glimrende bevis på, at der er noget, der trænger til at blive ændret. Bankerne er sårbare, til trods for at de ofte har mange dygtige folk ansat til at bekæmpe cyberkriminalitet.

PayPal er dog hackernes Hellige Gral. Den store skat der lover rigdom og berømmelse i det cyberkriminelle miljø. Bare fordi PayPal aldrig er blevet hacket, betyder det ikke at det er 100% sikkert. Der er forsøg på at hacke PayPals servere hver eneste dag.

 

Beskyt dig selv

Uanset hvor mange dygtige sikkerhedsfolk og systemer der er, er deres evner begrænsede. Resten er i kundens egen hænder. Undersøgelser viser at kun 45% af PayPals kunder har ændret deres password indenfor de seneste 12 måneder, og de mest populære passwords er stadig” password” og ”123456”. En tommelfingerregel siger at hvis dit password er nemt at huske, så er det sikkert også nemt at hacke. Så husk at skifte password regelmæssigt.

Tjek din bankkonti så ofte som muligt, så du er hurtigt med, hvis der pludselig sker noget ukendt. Brug ikke det samme password til mange ting, og uanset hvad der sker, så åbn ALDRIG et link fra en e-mail. Uanset hvor legitim den ser ud. Gå heller ind på firmaets website og log ind den vej. Hvis der virkelig er en besked til dig, så skal den nok stå derinde.

 

Konklusion

Skal du benytte PayPal eller kun kreditkort? Fordi mange sikkerhedsbrud kommer når vi manuelt kærer vores kreditkort gennem en maskine, og fordi PayPal får meget ros for sine sikkerhedssystemer, så vil mange eksperter helt sikker anbefale PayPal når det er muligt. Men lad være med at tilknytte din primære bankkonto til PayPal. Hav en separat konto og kreditkort til onlinehandel. På den måde kan du sikre dig selv bedst muligt, den dag hvor hackerne endelig når deres Hellige Gral.

Skriv en kommentar